Skip to main content

Hvorfor beholde AX? Giver det overhovedet mening?

Indenfor ERP-branchen har der altid været et mismatch mellem kundens behov og leverandørens ønske om nyt, nyt, nyt.

Det sundeste for en virksomhed er naturligvis at have et så opdateret og sikkert ERP-system som muligt. Men det er ikke alle virksomheder der kan bære løbende opgraderinger, hverken økonomisk eller organisatorisk.

Omkostningerne ved skift til nyt system er meget store. Både økonomisk og for de interne ressourcer. Ifølge uvildig ERP-rådgiver Herbert Nathan & Co. ligger implementeringsomkostningerne på ca. kr. 70.000,- pr. bruger og kundens medarbejdere anvender ca. det dobbelte af den tid som leverandørens konsulenter bruger. Det samtidig med at en travl hverdag skal passes.

Heldigvis er det muligt at vedligeholde sin AX, så den kan leve i mange år og stadig leve op til lovgivning og gøre brug af nye digitale løsninger. Og det er muligt at sikre sin AX og database mod vira eller hacking udefra.

De nye versioner af AX (D365FO) og NAV (Business Central) kan reelt kun køre i skyen og det er ikke alle virksomheder der ønsker at deres data ligger på Microsofts servere. Derfor kan der være behov for at holde sig kørende på servere, hvor man har kontrol over sine egne data. Det kan sagtens lade sig gøre med ældre versioner af AX, som kan køre på fuldt opdaterede Windows og SQL-servere i flere år fremover.

Med de nye versioner kommer man også ind i et nyt flow med automatisk løbende opdateringer hvilket gør det omkostningstungt for virksomheder med behov for tilpasninger til AX.

Har man ikke mulighed for at tilpasse sine forretningsgange til systemet vil det formentlig kunne svare sig at fremtidssikre sin specialtilpassede AX installation, så længe som muligt.

Er du i tvivl om behovet for at opgradere din AX eller skifte til et andet system, så kontakt os for en snak/rådgivning, så I får alle nødvendige inputs før jeres beslutning.

Læs i øvrigt om muligheden for at leve op til den nye bogføringslov her.

Har du brug for support?